Bodeling for ægtefæller <> samlivsophør for ugifte
I denne artikel belyses de juridiske forskelle og ligheder, der opstår, når henholdsvis et ægteskab og et papirløst samliv ophører. Der sættes fokus på, hvordan de to forskellige samlivsformer stiller parterne rent økonomisk, samt hvilke muligheder og regler der gælder, når en fælles fast ejendom skal sælges eller overdrages til den ene part.
Formelle regler for bodeling og samlivsophør
Når et ægteskab opløses ved skilsmisse eller separation udløser det automatisk et lovkrav om bodeling, medmindre parterne har oprettet en ægtepagt om særeje eller har modtaget arv som tredjemandsbestemt særeje (testamente) o.l.. Formuefællesskabet betyder, at alle aktiver og passiver som udgangspunkt skal opgøres og deles ligeligt mellem de to parter. Processen er nøje reguleret i lovgivningen, hvilket giver en klar og struktureret ramme for, hvordan det økonomiske opgør skal finde sted.
For ugifte samlevende findes der ingen lovgivning, som automatisk regulerer det økonomiske opgør ved et brud. Hver part tager som udgangspunkt sine egne aktiver og sin egen gæld med sig ud af forholdet, hvilket juridisk kaldes for et særskilt ejerforhold. Hvis parterne ikke i tide har oprettet en samejeoverenskomst, kan opgøret hurtigt blive komplekst, da der ikke findes faste, automatiske regler for deling af indbo eller fælles opsparinger.
Centrale ligheder og forskelle ved formueopgørelsen
Den væsentligste lighed mellem de to situationer er, at parterne i vid udstrækning har aftalefrihed, hvis de kan blive enige om vilkårene. Uanset om man har været gift eller ugift samlevende, kan man selv i vidt omfang bestemme, hvordan værdierne skal fordeles internt uden myndighedernes indblanding. Uenighed kan håndteres ved domstolene, men her skelner lovgivningen skarpt mellem, om tvisten vedrører ét enkelt aktiv eller et samlet bo.
- Formuefællesskab: Gifte par har automatisk krav på halvdelen af fællesboets nettoværdi, mens ugifte par hver især beholder egne personlige værdier.
- Hæftelse for gæld: Gæld hæfter man kun for i fællesskab, hvis begge parter personligt har underskrevet det specifikke lånedokument.
- Kompensationskrav: Godtgørelse for bidrag til den andens formueopbygning kan kun undtagelsesvist gives til ugifte efter meget strenge regler skabt af domstolene.
- Bistand i skifteretten: Gifte par kan altid søge hjælp i skifteretten ved uenighed, mens ugifte par kun kan få denne hjælp, hvis tvisten omhandler en såkaldt flerhed af aktiver.
Præciseringen omkring skifterettens kompetence for ugifte samlevende er helt central. Hvis uenigheden udelukkende vedrører én enkelt genstand – som for eksempel hvem der skal overtage et fælles hus – har skifteretten ikke kompetence, og sagen skal i stedet anlægges som en civil retssag ved de almindelige domstole. Hvis der derimod er tale om en reel flerhed af aktiver, hvor parterne skal have opløst et samlet fællesskab omkring f.eks. både hus, bil, indbo og bankkonti, betragtes det juridisk som et bo, og så kan skifteretten yde bistand til delingen efter ægtefælleskiftelovens principper.
En anden markant forskel findes i hæftelsen for gæld under samlivet. Hos gifte par modregnes personlig gæld i den enkeltes bodel, før den positive nettoformue deles, hvilket indirekte kan påvirke den anden ægtefælle. Hos ugifte par har den ene parts personlige gæld derimod overhovedet ingen juridisk indvirkning på den andens formue eller aktiver.
Håndtering af fast ejendom ved separation og brud
Hvis parret ejer en fast ejendom sammen, opstår der særlige udfordringer, uanset om de er gift eller er ugifte samlevende. Hvis ejendommen skal sælges til en tredjepart, skal provenuet deles i forhold til ejerandelene, hvilket for gifte typisk betyder halvt til hver, mens det for ugifte afhænger af skødets formulering. Hvis den ene part ønsker at få overdraget ejendommen for at blive boende alene, kræver det altid, at banken og realkreditinstituttet godkender, at den blivende part kan overtage hele gælden alene.
Når en fast ejendom overdrages i forbindelse med en bodeling mellem gifte, er overdragelsen fritaget for den almindelige tinglysningsafgift til staten, hvilket er en stor økonomisk fordel. For ugifte samlevende findes denne skatte- og afgiftsmæssige lempelse ikke i lovgivningen. Ugifte par skal betale fuld tinglysningsafgift ved overdragelse af en ejendomsandel, og overdragelsen betragtes juridisk som en helt almindelig ejendomshandel, hvilket gør processen væsentligt dyrere for den part, der overtager boligen.
Juridisk bistand til sager om økonomisk opgør
Vi tilbyder professionel rådgivning inden for bodeling og samlivsophør og har mange års erfaring. Vores mål er altid at sikre hurtig behandling og trygge rammer gennem grundig dialog i øjenhøjde. Hos Advokatkontoret ARMSTRONG.DK har vi specialiseret os i at bistå med bodeling og samlivsophør herunder overdragelse af fast ejendom, så dine økonomiske interesser sikres korrekt. Kontakt os på telefon 31 46 36 31 eller send en e-mail til mai@armstrong.dk for en uforpligtende snak om netop din situation.