Vægt, hammer og testamente

Hvorfor oprette et testamente?

Samling af ældre bøger

Billigere at få skilsmisse uden separation

Fra i dag den 1. juli 2013 kan et par nu blive skilt uden forudgående separationsperiode.

Hvis et par er enige om, at de vil skilles eller separeres, kan de enten vælge at starte med at blive separeret, eller blive
skilt med det samme. Hvis de vælger en separation først, og de stadig er enige om det, kan de når som helst under separationsperioden anmode om at blive skilt.

Hvis et par er uenige om skilsmissen skal de igennem en 6 måneders separationsperiode før de kan blive skilt medmindre en af følgende faktorer gør sig gældende:  Utroskab, 2 års adskillelse grundet uoverensstemmelser, vold, bigami og børnebortførelse.

En anden ændring er at man nu skal betale for sagsbehandlingen og det betyder en stigning i de afgifter, der skal betales, når man søger om separation/skilsmisse. Tidligere kostede det kr. 500,00 at blive skilt. Såfremt man efter den 1. juli 2013 ønsker at få en separationsperiode vil det koste kr. 900,00. Herefter vil det igen koste kr. 900,00, hvis parret efterfølgende
indsender anmodning om skilsmisse efter separation.

Ønsker man skilsmisse uden forudgående separation er gebyret kr. 900,00. Hertil kommer et gebyr på kr. 1.000,00 ved særligt vanskelige skilsmisser, hvor der ønskes vilkårsforhandling. Det kan altså koste op til kr. 2.800,00 at blive skilt.

Det er op til parterne selv hvem der skal betale eller om  parternes deles om udgiften og beløbet refunderes ikke, såfremt betingelserne for separation/skilsmisse ikke er opfyldt.

Hvis gebyret udgør en ekstraordinær belastning i ens økonomi, er det muligt at søge sin kommune om hjælp efter aktivlovens § 81. Efter en konkret vurdering kan kommunen vælge at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis en person ellers vil få vanskeligt ved at klare sig selv i fremtiden.

Husfacade

Nu lettere at få ophævet fælles forældremyndighed

I oktober 2012 kom der ændringer til Forældreansvarsloven.

Statsforvaltningen har fået en større rolle, da alle sager om samvær, bopæl og forældremyndighed skal påbegyndes her. Der gives endvidere Statsforvaltningen mulighed for at afvise en sag såfremt Statsforvaltningen ikke finder, at  forholdene har ændret sig væsentligt siden sidst sagen blev taget op f.eks. hvor der tidligere er afsat dom men også
beslutninger truffet i Statsforvaltningen. Man har 4 uger til evt. at indbringe spørgsmålet for retten. Med andre ord skal en ny ansøgning vedr. en tidligere afgjort sag være begrundet i væsentligt forandrede forhold.

Man har efter den nye lovændring gjort det lettere at få ophævet den fælles forældremyndighed. Der er altså ikke længere krav om såkaldte ”tungtvejende grunde”. Det er nu muligt at få den fælles forældremyndighed ophævet hvis det godtgøres at forældrene ikke kan samarbejde omkring barnet og barnets tarv. Sagt på en anden måde – en fastholdelse
af den fælles forældremyndighed kræver, at forældrene har vilje, evne og potentiale til at samarbejde om barnet til gavn for barnet.

Det er efter 1. oktober 2012 kun Statsforvaltningen der kan træffe afgørelse om samvær. Det er ikke muligt at få
spørgsmålet om samvær afgjort af retten uanset at retten behandler en sag om bopæl og/eller forældremyndighed

Udsigt fra advokatkontor

Afskedigelse af gravid ansat medførte arbejdsgivers betaling af godtgørelse

I april 2012 tog Højesteret stilling til, hvorvidt en arbejdsgiver skal betale godtgørelse efter ligebehandlingsloven i
forbindelse med opsigelse af en medarbejder, der var sygemeldt grundet graviditet.

Selvom arbejdsgiveren på tidspunktet for opsigelsen hverken var eller burde have været bekendt med medarbejderens
graviditet fandt Højesteret, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven. Arbejdsgiveren blev dømt til at betale godtgørelse til medarbejderen svarende til 6 måneders løn..

I den pågældende sag blev en kvindelig medarbejder opsagt efter at have været sygemeldt i fire dage og arbejdsgiveren var på opsigelsestidspunktet uvidende om medarbejderens graviditet. Under retssagen blev der fremlagt en lægeerklæring, der fastslog at medarbejderens sygdom skyldtes hendes graviditet – og dermed kunne det konkluderes, at medarbejderen var gravid, da hun blev opsagt.

Højesteret fastslog, at graviditetsbetinget fravær er omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelse og at det i den forbindelse er ligegyldigt om arbejdsgiveren på opsigelsestidspunktet var eller burde være bekendt med graviditeten.
Arbejdsgiveren skulle betale godtgørelse, da arbejdsgiveren ikke ændrede sin beslutning om opsigelse efter at have fået kendskab til, at medarbejderen var gravid og dermed handlede i strid med Ligebehandlingsloven.

Der er dermed i Højesteret skabt en åbning for arbejdsgivere i lignende situationer, men der er ikke i dommen taget
stilling til hvor hurtigt arbejdsgiveren skulle have reageret for at undgå at betale en godtgørelse. Det er overladt til kommende retspraksis at tage stilling til dette spørgsmål.