Delt bopæl – hvad er det?

Et spørgsmål der jævnligt bliver spurgt om og der er lidt forvirring omkring hvad det indebærer og hvordan man får det.

Såkaldt ”delt bopæl” er en mulighed der blev åbnet op for den 1. april 2019. I korte træk betyder det at begge forældre er bopælsforældre, men barnet vil dog fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Mens man har ”delt bopæl” skal både mor og far være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets/børnenes daglige liv f.eks. valg af daginstitution barnet skal gå i eller hvor i Danmark, at barnet skal bo osv.

En aftale om ”delt bopæl” kan være mundtlig eller skriftlig og kan kun indgås mellem forældre, og den skal som udgangspunkt ikke registreres nogen steder for at være gyldig. Den kan dog registreres i Familieretshuset, hvilket findes at være en god ide, da mundtlige aftaler kan være svære at bevise. Der er dog ikke krav om, at der tages kontakt til myndighederne. Hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.

Aftalen har heller ingen betydning for anden lovgivning eller offentlige ydelser til barnet. Udbetaling af offentlige ydelser til barnet bliver f.eks. administreret uafhængigt af den delte bopæl. De sociale ydelser vil stadig blive tildelt efter, hvem der har barnets folkeregisteradresse – selv med delt bopæl, så vil det stadig kun være den ene, der har barnets folkeregisteradresse.

Når man aftaler delt bopæl, så bortfalder alle tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og det er op forældrene selv at indgå de aftaler, der er nødvendige.

Der er ikke krav om at man skal bo i nærheden af hinanden eller at samværsordningen har et bestemt omfang for at få ”delt bopæl”. Der er i vidt omfang aftalefrihed her.

Hvor man har fælles forældremyndighed får man automatisk ”delt bopæl” i 3 måneder efter man er gået fra hinanden – medmindre der træffes valg om hos hvem barnet skal have bopæl.

I den 3 måneders periode efter man er gået fra hinanden kan man ikke starte en sag om bopæl i Familieretshuset, men man kan godt i løbet af perioden starte en sag op omkring samvær.

Hvis man ikke har aftalt, at ordningen skal fortsætte, vil den automatiske delte bopæl falde bort efter tre måneder. Herefter kan aftales, hvor barnet/børnene skal have bopæl, eller om aftalen om delt bopæl skal fortsætte. Ved uenighed kan sag om bopæl startes i Familieretshuset.

Men ingen regel uden undtagelse. Såfremt 1. begge forældre flytter fra det fælles hjem eller 2. der er afgørende hensyn til barnet, der taler imod delt bopæl (bekymring om vold, seksuelle krænkelser eller andre grænseoverskridende handlinger m.v.) er der ikke automatisk ”delt bopæl”. I de tilfælde kan der startes en sag om bopæl i Familieretshuset indenfor de første tre måneder efter, at man er gået fra hinanden.

Hvis man på et tidspunkt bliver uenige om den aftalte delte bopæl, kan man meddele den anden forælder, at man ikke længere ønsker delt bopæl. Hvis man ikke selv kan finde en ny ordning, kan man altid starte en bopælssag i Familieretshuset.

Såfremt der er spørgsmål til denne artikel så kontakt meget gerne advokat Mai Armstrong på mai@armstrong.dk