Alle sager om forældremyndighed starter i Familieretshuset, hvor parterne indkaldes til et møde. Kan man ikke blive enige under mødet, kan hver part anmode om, at en dommer skal afgøre sagen.
 At få ophævet den fælles forældremyndighed er ikke noget, man bare lige gør – hver enkelt sag er helt konkret begrundet. Der skal meget til, men et af kriterierne er at konfliktniveauet mellem forældrene er så højt, at barnet lider under det ikke-eksisterende samarbejde. En ophævelsesgrund kan også være, såfremt den ene forælder har et misbrugsproblem, er voldelig eller lignende. Det vigtige i alle sager om børn er, at der skal handles i barnets tarv.
 Som forældremyndighed advokat har jeg bl.a. også stor erfaring med sager som skilsmisse, samvær og bopælsret.