Hvorfor oprette et testamente?

Der er rigtig mange, som mener, at de ikke har brug for et testamente. Mange tænker også at de ikke ønsker at beskæftige sig med hvad der sker, når de ikke er her mere. En sådan tankegang kan have uventede negative konsekvenser i flere situationer.

Statskassen modtager flere millioner hvert år, hvor der ikke er udfærdiget testamente f.eks. hvor afdøde ikke havde arvinger efter arveloven. Samlevende arver kun hinanden, såfremt der oprettes et testamente – og det er uanset hvor længe, man har boet sammen. Som arveloven ser ud nu vil en længstlevende med fællesbørn skulle ”aflevere” ¼ af hele arvemassen i kontanter til børnene medmindre der er udfærdiget et testamente – det kan være mere end svært, hvis formuen er bundet i fast ejendom. Dette er blot nogle eksempler blandt flere, hvor et testamente har væsentlig betydning.

I det følgende vil der blive skitseret nogle scenarier, hvor et testamente kan gøre en stor positiv forskel og herefter vil der blive redegjort lidt for hvad der også kan reguleres i et testamente.

I er gift og har ingen børn

Længstlevende vil arve alt efter førstafdøde, såfremt I ikke har et testamente.

Hvis I begge eller blot en af jer ønsker at bestemte personer skal arve bestemte pengebeløb eller genstande så skal dette reguleres i et testamente. Dør I samtidigt eller dør længstlevende – uden der er udfærdiget et testamente og hvor længstlevende ikke efterlader sig legale arvinger i henhold til Arveloven (forældre, søskende, bedsteforældre osv.) – så vil boet efter jer deles med halvdelen til den enes slægtsarvinger og halvdelen til den andens slægtsarvinger. Uden slægtsarvinger (i henhold til Arveloven) vil arven gå til Statskassen! I begge situationer er der behov for at oprette et testamente, hvor der er mulighed for at indsætte hvem man ønsker skal arve og frit fordele arven mellem disse.

I er gift og har kun fællesbørn

Uden et testamente har længstlevende i den situation krav på at sidde i uskiftet bo med den fælles formue (der ikke er gjort til særeje). Det er ikke et krav at fællesbørn samtykker hertil – det er en ret længstlevende har. Når længstlevende dør, vil arven gå til fællesbørnene til lige deling. Såfremt længstlevende i uskiftet bo ønsker at blive gift igen eller gerne vil skifte boet af andre grunde opstår et problem/en udfordring. Da der ikke er oprettet et testamente vil fællesbørnene arve halvdelen af boet efter førstafdøde og længstlevende vil arve den anden halvdel. Har man likviditet nok er det ikke et problem, men er formuen bundet i fast ejendom er det værre – især såfremt fællesbørnene er umyndige, da umyndige ikke kan eje fast ejendom med de forpligtelser, der er forbundet hermed. I den situation vil længstlevende skulle betale ¼ af det samlede bo kontant til fællesbørnene. Dette kan imødegås/undgås såfremt der oprettes et testamente, mens begge lever.

En ægtefælle kan i et testamente begunstige længstlevende mest muligt. Det vil betyde, at længstlevende – i forbindelse med et skifte af uskiftet bo eller uden et uskiftet bo – vil kunne arve 7/8 af boet efter førstafdøde (legal arv med tillæg af tvangsarv) – den resterende 1/8 af boet efter førstafdøde (svarende til 1/16 af det samlede bo) går til fællesbørnene til lige deling. En betydelig gunstigere situation or længstlevende, der sætter mindre krav til likviditeten i boet. Fællesbørnene kan så i lige forhold få resten af boet efter længstlevendes død.

I er gift, og har både fællesbørn og særbørn

Uden et testamente har længstlevende fortsat ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene, men det kræver et samtykke fra førstafdødes særbørn – kan man ikke få et sådant samtykke skal boet skiftes hvad angår arven til førstafdødes særbørn. Situationen kan imødegås/ reguleres i et testamente, hvor arven fordeles på én måde, såfremt der gives samtykke fra førstafdødes særbørn og på en anden måde såfremt der ikke samtykkes. Vælger særbarnet/særbørnene ikke at samtykke og længstlevende skal arve mest muligt, jf. lige ovenfor vil særbørnene sammen med fællesbørnene arve 1/8 af det samlede bo efter førstafdøde i lige forhold. Hvor fællesbørnene vil arve længstlevende i lige forhold, jf. ovenfor vil førstafdødes særarvinger så intet arve. Vælger førstafdødes særbørn i stedet at samtykke vil de ifølge testamentet kunne få del i arven efter længstlevende.

Ønsker man at begrænse førstafdødes særbørn endnu mere kan man også oprette en ægtepagt, der sammen med testamentet kan få den retsvirkning at førstafdødes særbørn (sammen med fællesbørnene når et bo skiftes) kun vil arve 1/32 af det samlede bo.

I uskiftet bo kan længstlevende ikke i et testamente bestemme over den halvdel af det samlede bo, som tilhørte førstafdøde ægtefælle – den arv ”faldt” ved førstafdødes død. Der kan kun bestemmes over ens egen ideelle andel.

Enlig og ingen børn

Har man i den situation ikke udfærdiget et testamente vil arven i henhold til Arveloven (legale arvinger) gå til ens forældre. Lever de ikke vil arven gå til evt. søskende – har man ingen søskende vil arven gå til bedsteforældre. Uden bedsteforældre vil arven gå til forældres søskende (moster, morbror, faster eller farbror). Kusiner eller fætre er ikke legale arvinger og kan kun arve, såfremt de nævnes i et testamente. Har man ingen legale arvinger vil arven gå i Statskassen. I et testamente kan der frit vælges hvem der skal arve hvad og hvor meget. Det kan frit vælges om arven skal være arvemodtagers særeje. Såfremt visse velgørende institutioner skal arve kan der i testamentet tages højde for at de øvrige arvinger sparer boafgift.

Enlig og har børn

Har man i den situation ikke udfærdiget et testamente vil børnene arve alt i lige forhold.

Ønsker man at andre skal arve (der kan frit rådes over ¾ af sit bo), at skævdele arven mellem børnene eller sørge for at arven bliver børnenes/arvemodtagers særeje kræver det et testamente. Såfremt børnene dør før en selv vil de legale arvinger i henhold til Arveloven arve, jf. ovenfor.

Samlevende og evt. fælles-/særbørn

Samlevende arver ikke hinanden uden at der er oprettet et testamente – dette er uanset om man har fast ejendom sammen og uanset hvor længe man har boet sammen! Har førstafdøde børn vil de i den situation arve alt efter førstafdøde. Har førstafdøde ikke børn vil alt gå til dennes legale arvinger, jf. ovenfor.

Med et udvidet samlevertestamente er situationen anderledes – såfremt visse betingelser er opfyldt kan en længstlevende samlever komme op til at arve 7/8 af boet efter førstafdøde samlever selvom den førstafdøde samlever har børn – der er dog ikke mulighed for uskiftet bo, hvilket er forbeholdt ægtefæller.

Andre grunde til at oprette et testamente

Det kræver et testamente såfremt man ønsker, at det man efterlader sig skal være arvemodtagers særeje – tredjemandsbestemt særeje. Har man en ejendom/virksomhed e.l., der skal forblive i familiens eje kan det reguleres i et testamente.

Der er ligeledes brug for et testamente, såfremt det ønskes at udfærdige et børnetestamente, hvor der kan redegøres for hvem man ønsker der skal sørge for ens mindreårige børn samt begunstige dem (værgerne) økonomisk ved ens død. Det er i den forbindelse vigtig at være opmærksom på, at et børnetestamente er en vejledning/henstilling (der følges i de fleste tilfælde) og ikke en garanti, da myndighederne altid vil vurdere hvad der er barnets/børnenes tarv.

Har man ønske om en bestemt begravelsesform eller ønsker man at en bestemt person (en advokat, hvor der er mulig uenighed) skal sørge for behandlingen af boet, når det til sin tid skal skiftes er der også brug for et testamente og der er endnu flere muligheder i et testamente end hvad der er nævnt her.

Kontakt gerne advokat Mai Armstrong på mai@armstrong.dk såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål.