Samvær – få hjælp af dygtig advokat
Når man går fra hinanden – uanset om man har været samlevende eller gift, har barnet, ikke hver forælder, ret til at se begge sine forældre. Jeg hjælper med sager om samvær i København.
Når barnet er på samvær, kan samværsforælderen træffe beslutninger om daglige rutiner, herunder fritidsaktiviteter (ikke-farlige), sengetider, måltider og legeaftaler m.v.
Alle sager om samvær starter i Familieretshuset, hvor parterne indkaldes til et møde med henblik på at indgå eller ændre en samværsaftale. Aftaler indgået i Familieretshuset kan håndhæves gennem fogedretten, såfremt den ikke overholdes.
Kan man ikke blive enige under mødet, kan Familieretshuset indhente udtalelser fra institution, skole m.v. eller indkalde til en børnesamtale, hvor barnet – afhængig af alder og modenhed – kan give udtryk for sine ønsker til samvær.
Der kan evt. indhentes udtalelser fra kommunen, krisecenter, politiet m.v., såfremt de har været inde i sagen og kan bidrage med viden om hvad der er bedst for barnet.
Hver enkelt sag er helt konkret begrundet. Det vigtige i alle sager om børn er, at der skal handles i barnets tarv.
Er man uenig i Familieretshusets afgørelser/aftaler kan der klages til Ankestyrelsen. Retten afgør ikke længere sager om samvær. Har du brug for hjælp til en sag om samvær i København, kan du med fordel kontakte mig.
Min erfaring er, at jo før man rådfører sig med en advokat i sager om samvær, desto bedre er det. I starten kan en advokat bl.a. vurdere om det overhovedet er en god ide at starte en samværssag op eller om det er bedre at vente. Der er altid mange følelser i sager om samvær, og her kan en advokat bistå med relevant rådgivning og bidrage positivt med en afklaring af de juridiske aspekter af en sådan sag om samvær.
Jeg har familieret som speciale og har mangeårig erfaring med alle typer sager om samvær – både som bisidder i Familieretshuset og i fogedretten, når samværsaftaler ikke overholdes.
Derudover har jeg stor erfaring med sager omhandlende skilsmisse, forældremyndighed og bopælsret. Jeg hjælper også gerne dig, så kontakt mig gerne til en kortere og uforpligtende telefonisk samtale om netop din sag. Jeg hjælper med sager om samvær i København og i Ølstykke.
Kontakt Advokatkontoret Armstrong.dk på telefon 31 46 36 31, via kontaktformularen eller mail mai@armstrong.dk.
Behøver man at inddrage en advokat i sager om samvær?
Nej. Hvis I selv kan blive enige om en ordning, som alle parter er tilfredse med, er det ikke nødvendigt at involvere en advokat. En dygtig advokat kan dog hjælpe med juridisk viden om forløbet, mægling og rådgivning ved sager om samvær i København. På den måde kan de være med til at forebygge eventuelle konflikter, inden de vokser sig store.
Hvad kan en advokat hjælpe med i sager om samvær i København?
En advokat kan hjælpe med at afklare reglerne for samvær, vurdere situationen og udarbejde eller ændre samværsaftaler. Hvis de involveres tidligt i forløbet, kan de desuden hjælpe med at vurdere, om det overhovedet giver mening at starte en sag om samvær i København, eller om det er bedre at vente og se situationen an.
De kan desuden forhandle på dine vegne og bistå i Familieretshuset eller retten. Alt arbejde tager udgangspunkt i barnets tarv, og advokaten kan også hjælpe med særlige udfordringer som bekymringer for barnets sikkerhed.
Hvordan foregår sager om samvær i København?
Når der er uenighed i sager om samvær i København, bliver Familieretshuset involveret. Her bliver man først indkaldt til et møde, hvor en mægler forsøger at få indgået en samværsaftale.
Kan man ikke blive enige her, kan Familieretshuset komme frem til en afgørelse begrundet i barnets tarv efter at have undersøgt sagen grundigt og indhentet udtalelser fra skole, institutioner, andre relevante myndigheder eller i nogle tilfælde barnet selv.
Advokat Mai Armstrong
Kontakt Mai Armstrong for en uforpligtende snak om dine udfordringer og behov.